Natur/biodiversitet

Den seneste opgørelse af naturens tilstand i Danmark i perioden 2019-2024. Heder og overdrev lider under tilgroning og belastning med næringsstoffer, agerlandets fugle lider under intensivt industrielt landbrug, og mange skove er produktionsskove med alt for få gamle og døde træer.  93 % af Danmarks naturtyper er i ugunstig bevaringsstatus, og for de dyrearter, vi deler vores land med, er 56 % i ugunstig bevaringsstatus. Det er kun ændret lovgivning og andeledes prioriteringer, der kan ændre dette. Naturen har holdt stand længe, men nu går det stærkt. Økosystemtjenester kollapser, fjordene er døde - kvalt i kvælstof, og forskere og myndighedsopgørelser peger på, at under 1% af Danmarks areal kan betegnes som nogenlunde selvforvaltende natur. Imens er 63 % af Danmarks areal landbrugsjord, hvor vi dyrker foder til produktionsdyr på det meste. Vi er nødt til at give mere plads til natur og vores medskabninger og skabe bedre rammer for vilde dyr - og for mennesker. 

Måske skal det bare nævnes, at jeg som naturelsker hilser ulven velkommen i Danmark, er stærk modstander af det sønderjyske vildsvinehegn og drømmer om en frit strømmende Gudenå.

Mennesker før systemet

Jeg møder gennem mit arbejde som psykolog mennesker med forskellige udfordringer. Det er mennesker, der er presset af personlige belastninger, men det er i uhyggelig grad også mennesker, der er belastet af et urimeligt pres på familierne, presset af urimelige forhold på arbejdsmarkedet og presset af offentlige systemer, der nogle gange synes at være mere optaget af kontrol end af at hjælpe, støtte og yde omsorg. Dette presser både dem der arbejder i systemet og dem, der er afhængig af systemet.

Vi har en fælles opgave, der handler om at skabe et samfund, der er godt for mennesker og hvor mennesker kan trives og udvikle sig og leve gode liv.

Derfor er jeg optaget af at skabe gode rammer for familieliv, for børn i daginstitutioner og i vores skoler, for unge under uddannelse og for ældre, der skal kunne nyde de sidste gode år i deres liv. Og jeg brænder for, at dem, der har brug for en hjælpende hånd, får en menneskelig hjælp, hvor de føler sig værdigt behandlet og ikke føler sig som et nummer i køen. Det betyder, at vi i højere grad skal respektere bl.a. de mange dygtige pædagoger, lærere og sygeplejersker og give dem gode rammer for deres arbejde.

Vi bliver alle rigere, hvis vi prioriterer medmenneskelighed, og skaber rammer der rummer, i stedet for rammer der strammer. Vi bliver rigere menneskeligt men også økonomisk.

Færre svin i Danmark

Industrilandbruget med fokus på produktion af svin ødelægger den danske natur. Vi ville kunne producere mad til mennesker og samtidig få plads til natur og få livet tilbage i vores fjorde, åer og hav og gøre det attraktivt at bosætte sig udenfor byerne. Det kræver politisk vilje og mod, og fremfor alt kræver det politikere, der prioriterer almindelige danskere over svineindustrien. Det kunne være så godt, og det vil jeg kæmpe for, at det bliver.

Vi skal producere grise til eget forbrug. Flæskestegen til jul er ikke i fare, men 90 procent af de grise, der produceres i Danmark bliver eksporteret. Stort set alle de svin, der produceres i Danmark, lever under kummerlige forhold. Hvert år produceres der over 30 mio. svin i Danmark. Ja, der fødes godt nok 40 mio. svin i Danmark årligt, men 25 procent er dødfødte eller dør indenfor de første dage. Det svarer til, at der dør en pattegris  hver 3. sekund - døgnet rundt - i Danmark! Det kan vi ikke forsvare!! 

Holland er størrelsesmæssigt sammenlignelig med Danmark. I Danmark er over 60 % af landet opdyrket, mens det samme tal for Holland er 45%. Alligevel tjener det hollandske landbrug omkring syv gange så meget som de danske, fordi de producerer de grøntsager, vi køber i de danske supermarkeder, alt imens det industrielle danske landbrug producerer grise til eksport, hvilket er en elendig forretning for vores land.
 

Et Danmark i balance

Da jeg flyttede på landet for 30 år siden, var der et sted mellem 30.000 og 35.000 landbrug i Danmark. I dag er der omkring 5.800 landbrug. Jorden ejes i store udstrækning af kapitalfonde og ApS-selskaber. Den lokale landmand med tilknytning til egnen og med kærlighed til dyr og marker er på vej helt væk. Det betyder at en hel landbokultur forsvinder, og i takt med at gyllen hænger tungt i luften, natur, læhegn og markveje forsvinder, og markerne bliver større og større, starter en dominoeffekt, hvor huse ikke kan sælges, købmanden og skolen lukker - mennesker forvinder. Det kræver igen politisk vilje og handling at ændre dette, så landsbyer og livet på landet ikke lige så stille dør ud

Jeg har skrevet en kronik i Jyllandsposten om emnet. Læs den her

Klimapolitik

Det er ikke altid en populær position i det jyske at gå ind for solceller og vindmøller. Jeg bor på landet og kender usikkerheden og følelsen af at være retsløs i forhold til store anlægsprojekter. Jeg bor ca. 500 meter fra en vindmølle og under 2 km. fra et solcelleanlæg på over 100 Ha. Og det er faktisk helt ok. Jeg ser ingen anden vej end en grøn omstilling, hvor vi bliver selvforsynende med strøm på den korte bane med sol- og vindenergi. Det helt store problem i den grønne omstilling er dog i mine øjne, at det er blevet et projekt for eliten. Kapitalfonde sætter solceller og vindmøller op uden hensyntagen til mennesker og natur. Det handler om penge, og landbrugsjord med solceller er forrentet mange gange bedre end dyrket jord, så det er også godt for dem, der ejer jorden, mens det er naboerne, der står med generne og de negative konsekvenser for livskvalitet og de faldende huspriser. 

Der bør være en fremtidig overordnet planlægning af energiområder med hensyntagen til os, der bor på landet, og der bør sikres en lokal forankring ved, at vi der lever med de gener, der nu engang kommer, også får del i den økonomiske gevinst gennem medejerskab og gennem en andel af overskuddet ved produktion af grøn strøm.